Plantning af buske – store som små
Vælg mellem forskellige arter og udtryk
Hvis du kunne tænke dig at få plantet en eller flere nye buske i din have, så er du landet det helt rigtige sted. Hos Alslev Anlæg kan du nemlig få hjælp til plantning af buske fra en erfaren anlægsgartner, som glædeligt planter både store og små buske i et væld af forskellige arter og udtryk.
Uanset om du skal have plantet nye buske i din private have eller på en erhvervsejendom, så hjælper vi gerne. Det har vi i særdeleshed gjort for mange kunder fra byer som Køge, Ringsted, Næstved og omegn, men vi er dog også klar til at hjælpe dig, uanset hvor på Sjælland du befinder dig!
Rådgivning i forbindelse med plantning af buske
For at sikre, at buskene vokser godt, er det vigtigt at vælge den rette placering, da faktorer som jordtype, sollys og vindforhold spiller en afgørende rolle. Vi hjælper dig med at vælge de bedste buske til din have og sørger for, at de bliver plantet korrekt med optimal jordforberedelse og vanding.
Der findes mange forskellige typer buske, og vi rådgiver dig om, hvilke sorter der passer bedst til din have og dine ønsker. Uanset om du ønsker prydbuske, blomstrende buske eller buske, der giver privatliv, kan vi hjælpe med at skabe den rette balance.
Efter plantning af buske er korrekt pleje afgørende for buskenes vækst og trivsel. Vi giver dig i den forbindelse gode råd om vanding, gødning og beskæring, så dine buske forbliver sunde og smukke. Og ønsker du vores hjælp til beskæring af buskene, når den tid kommer, klarer vi det selvfølgelig også gerne for dig.
Ring eller skriv til os for at høre mere
Ønsker du at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med plantning af buske, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Så kan du også fortælle os mere om, hvad du ønsker at få plantet, og vi kan give dig en pris på opgaven.